Gør-det-selv


Seniorbofaellesskab-USA

Mange seniorbofællesskaber er blevet til på beboernes eget initiativ. Disse bebyggelser kaldes ofte for selvgroede bofællesskaber.  Nedenfor kan du læse om nogle af de erfaringer, som de selvgroede beboergrupper har gjort sig. 

 

Saml en gruppe

Det første skridt i processen består i at samle en gruppe mennesker, der gerne ville flytte i seniorbofællesskab. Erfaringen viser, at gruppen kan samles på flere måder. Det mest almindelige er nok, at en eller flere privatpersoner sætter en annonce i lokalavisen og efterlyser ligesindede, der har lyst til at være med i en bofællesskabsgruppe.

Der er også grupper, der blev stiftet af en håndfuld venner og bekendte. Ligesom der er grupper, der er blevet stiftet af folk, der kendte hinanden fra en fritidsforening. Hen ad vejen er den oprindelige gruppe blevet suppleret med nye medlemmer.

Andre grupper er opstået i regi af en aftenskole. For eksempel overtalte et ægtepar på Sjælland den lokale aftenskole til at afholde et kursus om seniorbofællesskaber. Deltagerne på kurset dannede senere en gruppe, der fik opført et seniorbofællesskab som andelsboliger.

Der findes ingen undersøgelser af gruppernes succesrate eller af, hvorvidt det er nemt eller svært at danne en bofællesskabsgruppe. De tilgængelige erfaringer tyder på, at det ikke er så svært at samle en gruppe. Derimod kan det være vanskeligt at realisere bofællesskabet.

 

 

Frafald og ildsjæle

Hvis man danner en bofællesskabsgruppe, vil man med stor sandsynlighed opleve, at der er deltagere, der melder sig ud undervejs. Nogle grupper har haft en meget stor udskiftning i medlemskredsen og er alligevel kommet i mål.

Det kan være frustrerende, når medlemmer forlader gruppen, men sagen har også en positiv side. Først og fremmest fungerer gruppen som en slags udskilningsløb, hvor medlemmerne har mulighed for at springe, hvis de får kolde fødder eller ikke kan holde deres kommende naboer ud. Det er i alles interesse, at denne udskilning finder sted, før man flytter sammen.

Erfaringen fra de fleste bofællesskabsgrupper er, at de har haft en eller et par ildsjæle, der har trukket det store læs. Det vil sige, at ildsjælene har rendt politikere, boligselskaber og entreprenører på døren med deres idéer. Det er svært at realisere sit projekt uden ildsjæle, der er villige til at bruge meget tid og energi på sagen.

 

 

Valg af ejerform

Et af de mest centrale spørgsmål, som enhver bofællesskabsgruppe skal tage stilling til, er: Hvilken ejerform skal vores bofællesskab have?

Det er vanskeligt at rådgive om dette valg, da meget afhænger af gruppemedlemmernes privatøkonomi og personlige holdninger. Erfaringen viser, at mange ældre foretrækker at bo i en lejebolig, men man ikke sige, at seniorbofællesskaber per definition fungerer bedst, hvis de er lejeboliger.

Eksempelvis er der ingen forskel på, hvor glade beboerne i de forskellige ejerformer er for at bo i seniorbofællesskab. Beboerne i et andelsbofællesskab er med andre ord være lige så glade for deres bofællesskab som beboerne i et alment byggeri.

Der er enkelte helt grundlæggende forskelle på ejerformerne, som man skal have med i sine overvejelser. Eksempelvis kan man kun få boligstøtte, hvis man bor i en lejebolig, men ikke i ejer- og andelsboliger. Omvendt er fordelen ved andelsboliger og især ejerboliger, at beboerne får del i værdistigningen, hvis boligen bliver dyrere.

 

 

Gruppen diskuterer fællesskabet

De fleste grupper har været igennem en lang række diskussioner, før de er blevet enige om at forsøge at etablere et seniorbofællesskab. En af de vigtigste, men også mest komplicerede, er diskussionen om naboskabet eller det sociale fællesskab. Diskussionen har ofte taget udgangspunkt i spørgsmål som disse:

  • Hvor tit skal vi spise sammen og have kaffesammenkomster i fælleshuset/fælleslokalerne?
  • Hvilke fællesaktiviteter ønsker vi at dyrke?
  • Hvilke traditioner ønsker vi at skabe?
  • Hvordan skal vi organisere os med bestyrelse, udvalg og lignende?
  • Hvordan skal vores husorden se ud?
  • Hvordan skal vores vedtægter se ud?
  • Hvor meget praktisk arbejde skal vi selv udføre?
  • Hvor meget hjælp kan vi forvente af hinanden i hverdagen?
  • Hvor går grænsen for hjælp?
  • Har vi de samme forventninger til naboskabet?

Erfaringen viser meget tydeligt, at seniorbofællesskabernes beboere ofte har forskellige svar på disse spørgsmål. Hermed også sagt, at der ikke findes nogen facitliste, der kan fortælle en beboergruppe, hvilke værdier og vaner, som samværet i beboergruppen skal bygge på. Hver beboergruppe synger med sit næb.

 

 

På vej mod almene lejebolige

Hvis en gruppe vælger at satse på at etablere deres seniorbofællesskab som almennyttige boliger, så bliver gruppens medlemmer automatisk involveret i et ”politisk spil”. Det er nemlig umuligt at etablere et alment seniorbofællesskab, hvis ikke et flertal i byrådet stemmer for projektet.

Hvordan får man byrådets opbakning? Det findes der ikke noget simpelt svar på. Nogle grupper har arrangeret store borgermøder og på den måde gjort politikerne opmærksom på, at der var efterspørgsel efter bofællesskaber i kommunen. Andre har drevet en slags lobbyvirksomhed og forsøgt at påvirke alle de politikere og embedsmænd. Og atter andre har benyttet sig af en kombination af de forskellige strategier.

Resultatet af anstrengelserne har været meget forskellige, fordi kommunerne har meget forskellige holdninger til seniorbofællesskaber. Nogle grupper er således blevet mødt med stor velvilje. Enkelte har endog oplevet, at kommunen har ”kuppet” projektet og taget initiativ til, at der blev oprettet to-tre seniorbofællesskaber. Andre grupper har med rene ord fået at vide, at hvis de ville flytte i seniorbofællesskab, så måtte de gøre det uden kommunens hjælp.

Det er dog ikke alle bofællesskabsgrupper, der har taget kommunens et nej for et nej. De har iværksat læserbrevskampagner og på anden vis forsøgt at få politikerne til at skifte holdning. I nogle få tilfælde med held, men i mange andre uden resultat.

Etableringen af et alment bofællesskab kræver også medvirken fra et boligselskab. Det plejer ikke at være et problem, hvis kommunen har sagt god for projektet. Man skal dog være opmærksom på, at nogle kommuner vil have indflydelse på valget af boligselskab. Ligesom kommuner og boligselskab kan have særlige krav til bofællesskabernes vedtægter.

 

 

På vej mod andelsboliger eller ejerboliger

Grupper, der ønsker at etablere deres bofællesskab som ejer- eller andelsboliger, er ikke afhængige af kommunernes og boligselskabernes samarbejde. Derimod er man afhængige af, at gruppen kan blive enig om, hvad man skal bygge, og hvad det byggeriet må koste. Det siger næsten sig selv, at afklaringen af de to spørgsmål spørgsmål ikke altid er så simpel.

Selv om gruppen hurtigt finder fælles fodslag, så er der mange andre udfordringer. Flere grupper har eksempelvis haft en forventning om, at de kunne købe en billig og velbeliggende byggegrund af deres kommune, fordi deres formål var at bygge et seniorbofællesskab. Men kommunerne “forærer” sjældent deres byggegrunde væk. Uanset kommunernes indstilling så er det ofte en stor udfordring at finde en egnet byggegrund.

Nogle grupper har på et tidligt tidspunkt indledt et samarbejde med en arkitekt, der har lavet et skitseprojekt, som har dannet grundlag for det videre forløb. Det kan være en rigtig god idé, fordi de fleste arkitekter har indsigt i alle de problemstillinger, der knytter sig til etablering af boliger. Mange arkitekter vil også have et netværk, der fx. kan gøre det lettere at finde en byggegrund. Flere arkitekter har samarbejdet med en bofællesskabsgruppe for et lille eller slet ikke noget honorar. Dog med den aftale, at arkitekten skulle tegne bofællesskabet, hvis projektet blev realiseret.

Nogle bofællesskabsgrupper har valgt selv at føre opsyn med byggeriet og byggebudgettet, når opførslen af boligerne gik i gang. Typisk er opgaven blevet varetaget af en eller flere af de kommende beboere, der har haft erfaring med byggeri. De fleste grupper har dog ansat en professionel byggeadministrator. Blandt andet for at undgå, at et par af gruppens egne medlemmer kunne holdes ansvarlige, hvis noget gik galt.

Flere af grupperne har også søgt professionel rådgivning, når det gjaldt om udformningen af bebyggelsens vedtægter. Det er selv sagt altid vigtigt, at vedtægterne er gennemtænkte. Det gælder ikke mindst i forhold til spørgsmålet om videresalg af boligerne.

 

 

Find en investor

I årenes løb har adskillige bofællesskabsgrupper henvendt sig til en pensionskasse for at få den til at investere i et seniorbofællesskab, der blev opført som private lejeboliger. Umiddelbart kan idéen synes god, fordi hele tanken bag pensionskasserne er at sikre borgerne en god alderdom.

De fleste grupper har dog oplevet, at deres forslag er blevet høfligt afvist. Bofællesskabs projekterne er simpelthen for små til, at de pensionsselskaberne hidtil har villet investere i boformen. Et par bofællesskaber er dog opført med midler fra nogle af de mindre pensionskasser.

Der er også bofællesskabsgrupper, der har forsøgt at overtale et byggefirma eller en anden privat investor til at opføre et seniorbofællesskab. Så vidt vides har ingen haft held med det. Selv om seniorbofællesskaberne har eksisteret i 25 år er mange private firmaer fortsat usikre på boformen.

Derimod har flere bofællesskabsgrupper overtalt deres entreprenør eller byggefirma til at tage risikoen for en eller flere usolgte boliger. Det kan blive aktuelt, hvis gruppen kun selv kan aftage fx 20 boliger, mens der kan bygges 23 på byggegrunden.

 

 

Hvor lang tid tager det?

Der findes ingen regler for, hvor lang tid det tager for en gruppe at etablere deres eget seniorbofællesskab. Alt afhænger af gruppens sammenhængskraft og en lang række ydre faktorer som lokalplaner og samarbejdsviljen hos evt. samarbejdspartnere.

Et af de hurtigste projekter blev gennemført af en gruppe på Vestsjælland. Fra gruppen mødtes første gang til beboerne flyttede ind, gik der ikke meget mere end halvandet år. Bofællesskabet blev opført som andelsboliger og gruppen stod selv for byggeprojektet. Det vil sige køb af byggegrund, valg af arkitekt, byggerådgiver og entreprenør.

Rekorden i langsommelighed har et bofællesskab i København. Her gik der 12 år fra gruppen blev dannet til indflytningen. Gruppen blev oprindeligt stiftet af en flok elever, der havde gået på samme højskole. I årenes løb gennemgik gruppen mange udskiftninger. Bofællesskabet blev opført som almene boliger.

Generelt vil det nok være sådan, at det vil tage længere tid for en gruppe at få etableret et bofællesskab som almene boliger, fordi det kræver medvirken af en kommune og et boligselskab.  Andelsbolig- og ejerboligprojekter er ikke i samme grad afhængig af andres medvirken og accept.

Copyright © SENIORBOLIGEN.DK