Seniorbofællesskaber, der er opført som række- eller klyngehuse, vil som oftest have et selvstændigt fælleshus. Fælleshusene er typisk 130-140 kvadratmeter. Der er dog en tendens til, at de nyere fælleshuse er noget større.
Stort set alle fælleshuse har køkken og et større lokale, der bruges som kombineret opholds- og spiserum. Desuden har størstedelen af husene et gæsteværelse, mens lidt over halvdelen har vaskeri, værksted/hobbyrum og depotrum. Det er dog de færreste, der har alle disse forskellige rum. Endelig har alle fælleshuse et toilet og som regel også et bad.
I etagebyggerier er fælleslokalerne ofte indrettet i en ombygget lejlighed. Fælleslokalerne i etagebyggerierne er generelt mindre end fælleshusene i rækkehusbyggerierne. De fleste fælleslokaler eller fælleslejligheder har dog køkken, opholds- og spiserum, gæsteværelse og toilet og bad.
Det er kendetegnende for både fælleshuse og fælleslokaler, at beboergruppen selv dækker husleje, drift og vedligeholdelse. Uanset om der 
er tale om lejeboliger eller ejer- og andelsboliger vil det næsten altid være sådan, at seniorbofællesskabets har eksklusiv brugsret til fælleshuset eller fælleslokalerne.
Der er eksempler, at en beboergruppe har delt deres fælleslokaler med andre beboergrupper i nabolaget. Eksempelvis med naboerne i et andet alment byggeri. Erfaringerne med at dele brugsretten har overvejende været negative, men der er så få eksempler, at man næppe kan konkludere, at det altid er en dårlig idé.