Tilbage i 1980’erne og 1990’erne var der mange såkaldte selvgroede seniorgrupper, som henvendte sig til deres pensionskasse for at høre om den ville investere i et bofællesskab. Svaret var altid det samme: Nej, tak.
I dag er billedet et andet. Nu viser pensionsselskaberne stor interesse for at investere i bofællesskaber. Og det samme gør flere og flere private investorer. Men udviklingen stopper næppe her. Tværtimod tyder meget på, at der er ved at udvikle sig et egentligt seniorboligmarked i Danmark. Det vil sige et marked med forskellige typer boliger, der er forbeholdt og designet specifikt til seniorer.
Den rekreative seniorlandsby
Hidtil har seniorbofællesskaberne været den eneste boligtype, der var forbeholdt gruppen af sådan cirka +55-årige uden hjemmeboende børn. Sådan vil det ikke fortsætte med at være. I den nærmeste fremtid vil vi opleve, at der bliver introduceret nye typer af seniorboliger.
På sin vis er fremtiden her allerede. Der er nemlig flere projekter i støbeskeen, hvor private firmaer tilbyder en ny slags seniorbolig. Det gælder for eksempel i det nordvestlige Odense, hvor brødrene Henrik og Jesper Nygaard er i færd med at udvikle bebyggelsen Snestrup Have, der vil få cirka 150 boliger.
Konceptet minder i udgangspunkt om et seniorbofællesskab, men i og med at bebyggelsen formentlig får omkring 250 beboere, vil det sociale liv nok adskille sig noget fra det, man finder i bofællesskaberne. Naboskabet vil være mindre tætvævet, men til gengæld vil der med 250 beboere være bedre mulighed for at etablere yogahold, litteraturkredse mv. I bofællesskaberne kan det af og til være svært at samle beboere nok til at danne en interessegruppe.
Snestrup Have bliver bygget med et fælles café-område, der kan rumme alle mulige forskellige slags aktiviteter. Hertil kommer, at bebyggelsen også vil have en kok tilknyttet, der laver maden til fællesspisningen i ugens første fire dage.
Alt i alt adskiller Snestrup Have sig altså temmelig meget fra det gennemsnitlige seniorbofællesskab. I virkeligheden er vi ovre i en form for seniorboliger, der minder mere om de rekreative seniorlandsbyer, man kan finde i USA.
Du kan læse mere om Snestrup her. https://www.snestruphave.dk/
Serviceboliger for seniorer
Servicerede seniorboliger er en anden boform, der er ved at blive introduceret på det danske marked. Bag serviceboligerne står pensionsselskabet PFA, der i de sidste par år har været særdeles aktive på området for seniorboliger.
De servicerede seniorboliger er kendetegnet ved, at beboerne ud over deres lejligheder har adgang til forskellige faciliteter som fx en bar, restaurant, fitnesscenter og pool. Hertil kommer, at boligkomplekset vil være døgnbemandet, og at beboerne kan købe forskellige former for praktisk hjælp. Omdrejningspunktet for serviceboligerne er med andre ord: det trygge og bekvemme seniorliv.
PFA’s serviceboliger befinder sig endnu på tegnebrættet, men pensionsselskabet regner med at opføre omkring 2.600 boliger i Aarhus og København. Prisen er ukendt, men det anslås, at prisen for adgang til fællesfaciliteterne bliver cirka 7.000 om måneden per beboer. Hermed også sagt, at PFA nok satser på at rekruttere beboerne i den øvre del af middelklassen.
Det forekommer desuden sandsynligt, at en væsentlig del af beboerne vil tilhøre den ældre del af seniorgruppen. Groft sagt de +70-årige. Det er især denne gruppe af ældre, der efterspørger tryghed og serviceydelser. Det er i hvert fald erfaringen fra USA, hvor serviceboliger har været en indarbejdet del af seniorboligmarkedet i årtier.
Du kan læse mere om serviceboligerne her. https://pfa.dk/news-archive/2019/12/19/10/59/pfa-bag-banebrydende-seniorboliger
To grundtyper af seniorboliger
I de kommende år vil der sandsynligvis også blive introduceret for andre boligkoncepter for seniorer end de to ovennævnte. Sandsynligheden taler dog for, at de fleste nye koncepter vil placere sig i et af de to spor som henholdsvis PFA og seniorlandsbyen i Odense har lagt ud.
I det ene spor vil vi se de projekter, der ligesom Snestrup Have eksperimenterer med at udvikle seniorboliger med et stærkt fokus på det rekreative miljø. Disse boligprojekter vil som udgangspunkt rette sig mod de såkaldte unge-ældre (selv om de jo også bliver ældre-ældre med tiden).
I det andet spor vil boligudbyderne ligesom PFA sigte mod at skabe et trygt boligmiljø, hvor der er mulighed for at lette hverdagen gennem køb af serviceydelser. Disse projekter vil i højere grad rekruttere beboerne blandt de såkaldte ældre-ældre, men nok også appellere til nogle yngre seniorer, der har et ønske om og råd til at leve super bekvemt.
Af mag.scient. Max Pedersen