Naboer og fællesskab

Stor tilfredshed med bofællesskaberne

  • af

De første seniorbofællesskaber var dybest set et stort eksperiment, fordi hverken beboerne eller fagfolkene havde nogen erfaringer med boformen. Set med beboernes øjne er eksperimentet lykkedes. Det er nemlig fælles for langt de fleste beboere, at de ikke bare er glade for at bo i bofællesskab. De er meget glade for det. Beboernes glæde ved boformen afspejler sig meget tydeligt i den spørgeskemaunderundersøgelse, der blev lavet i forbindelse med bogen Det store… Læs mere »Stor tilfredshed med bofællesskaberne

Trygt naboskab

  • af

Seniorbofællesskabet blev opfundet en gruppe enlige kvinder i København i 1980’erne, der ønskede at skabe en mere tryg boform for ældre. Den ambition lever bofællesskaberne op til. Således fortæller hele 98 procent af beboerne, at de føler sig trygge ved at bo i bofællesskab. Det er et højt tal, der – også hvis man medregner de beboere, der ikke besvarede spørgeskemaet – vidner om, at seniorbofællesskaberne “leverer varen”, når det… Læs mere »Trygt naboskab

Fællesspisning

  • af

Fællesspisningen er en samlende begivenhed i de fleste seniorbofællesskaber. I to tredjedele af bofællesskaberne spiser beboerne sammen mindst en gang hver anden måned. Hertil kommer så de spontane grillaftener om sommeren. Der er generelt stor tilslutning t il fællesspisningerne. Mere end 80 procent af beboerne fortæller således, at de stort set deltager i arrangementerne hver gang. Som regel er det beboerne, der selv står i køkkenet. I nogle få bofællesskaber… Læs mere »Fællesspisning

Fællesaktiviteter

  • af

Der kan være meget stor forskel på antallet af fællesaktiviteter fra seniorbofællesskab til seniorbofællesskab. Nogle steder er fælleshuset stort set i brug dagligt. Andre steder kun ganske få gange om året. I det store flertal af bebyggelserne er fælleshuset i brug to-tre gange om uge. Ikke overraskende er en af de mest udbredte aktiviteter i seniorbofællesskaberne: kortklubberne. Det foretrukne spil synes at være whist, men der spilles også bridge og… Læs mere »Fællesaktiviteter

Bestyrelsen

  • af

Stort set alle seniorbofællesskaber har en bestyrelse. Blandt undtagelserne er et bofællesskab, hvor beboerne af principielle grunde har fravalgt at have en bestyrelse ud fra et ønske om, at ingen i beboere skal stå over andre. Læs mere »Bestyrelsen

Udvalgene

  • af

Ni ud af ti seniorbofællesskaber har et eller flere beboerudvalg, der tager sig af aktiviteter, der falder udenfor bestyrelsens arbejdsområde. De to mest almindelige udvalg er henholdsvis haveudvalget, der har ansvaret for de grønne fællesarealer og aktivitetsudvalget, der står for de sociale arrangementer som udflugter, julefrokoster og fællesspisning.Læs mere »Udvalgene

Beboerdemokratiet

  • af

Der vil helt uundgåeligt opstå gnidninger, når en større gruppe mennesker skal arbejde sammen og træffe beslutninger. Sådan er det også i seniorbofællesskaberne. Det overordnede billede er dog, at samarbejdsproblemerne ikke fylder ret meget. Eller i hvert fald fylder mindre, end man kunne tro. Et godt eksempel herpå er, at 81 procent af beboerne mener, at deres beboerdemokrati funger godt eller virkelig godt. 15 procent beskriver beboerdemokratiet som ”hverken godt eller… Læs mere »Beboerdemokratiet

Fælles arbejdsopgaver

  • af

I et ethvert seniorbofælleskab er der en række praktiske arbejdsopgaver, der løbende skal løses. De fleste steder udfører beboerne selv en del af de praktiske arbejdsopgaver, men der kan være stor forskel på, hvor mange man påtager sig. Læs mere »Fælles arbejdsopgaver

Venskaber

  • af

En af de oprindelige ambitioner med seniorbofællesskabet var at skabe en boform, der sikrede, at beboerne fik et stærkt socialt netværk i alderdommen. Det er vigtigt, fordi et godt og forgrenet netværk nedsætter risikoen for ensomhed, utryghed og kedsomhed. Et langt stykke hen ad vejen synes seniorbofællesskaberne at have indfriet ambitionen. Således fortæller 88 procent af beboerne, at de har fået nye venner eller meget gode bekendte blandt naboerne. 39… Læs mere »Venskaber

Nabohjælp

  • af

Når man beder bofællesskabernes beboere om at opregne gevinsterne ved deres boform, så nævner de fleste af dem, at en af de helt store fordele er, at der altid er nogen til at kigge efter huset, tømme postkassen og vande blomsterne, hvis man er bortrejst i nogle dage. Men den gensidige nabohjælp indskrænker sig ikke til at kigge efter hinandens boliger. Der er masser af eksempler på, at beboere har… Læs mere »Nabohjælp

Ballade i bofællesskabet

  • af

Personstridigheder Personstridheder er det punkt, som flest beboere fremhæver, når man beder dem pege på de ting, der skaber problemer i deres bofællesskab.  De mest udbredte konflikter vil være velkendte for mange husejere og kan eksempelvis handle om to naboer, der ikke kan blive enige om højden på en hæk.  Kun to procent overvejer dog at flytte på grund en uoverensstemmelser med en af naboerne.   Klikedannelse I langt de… Læs mere »Ballade i bofællesskabet