Spring til indhold

Udendørs faciliteter

  • af

Når en beboergruppe planlægger et seniorbofællesskab, er der altid et par stykker i gruppen, der foreslår, at man etablerer en fælles urtehave eller en hønsegård. Det er dog yderst sjældent, at idéerne bliver omsat til handling. Eksempelvis har kun fem procent af seniorbofællesskaberne en fælles urtehave eller drivhus.

I det hele taget er det småt med udendørs faciliteter i de fleste seniorbofællesskaber. Som regel indskrænker de sig til nogle bænke og en udendørs terrasse med grillplads. Næsten 30 procent af bofællesskaberne har dog opført en petanquebane og i hvert fald et sted har man etableret en krolfbane. Det vil sige en bane, hvor beboerne spiller en mellemting mellem golf og kroket.

Som alle andre hjemmesider, anvender vi cookies her på seniorboligen.dk.