Spring til indhold

max

Rådgivning, borgermøder, seminarer

  • af

Seniorbofællesskabet er en atypisk boform. Derfor kan det være en fordel at afholde borgermøder, seminarer, aftenskolekurser og studiekredse om boformen. Det kan også være en fordel at søge rådgivning og lære af andres erfaringer, hvis man planlægger at etablere et seniorbofællesskab. Hvis du søger råd og vejledning om seniorbofællesskaber, er du velkomne til at henvende dig til seniorboligen.dk. Ud over generel rådgivning tilbyder seniorboligen.dk at afholde borgermøder, seminarer og studiekredse. Ring evt. 22… Læs mere »Rådgivning, borgermøder, seminarer

Studiekredse

  • af

Erfaringen viser, at det er en god idé, hvis beboerne i et seniorbofællesskab lærer hinanden at kende før indflytningen. Det kan ske ved at afholde en studiekreds. Hvis du har brug for mere information om studiekredse end den nedenstående: ring 22 90 22 85 eller send en e-mail til max@zenior.dk. Læs mere »Studiekredse

Arkitekter

  • af

Der er mange forskellige arkitekter og tegnestuer, der har tegnet et seniorbofællesskaber. Nedenfor kan du læse om et par dem, der har tegnet flere bebyggelser. 
Læs mere »Arkitekter

Boligorganisationer

  • af

Nedenfor kan du finde henvisninger til nogle af de boligorganisationer, der har erfaring med seniorbofællesskaber. Boligorganisationerne deltager typisk i projekterne helt fra begyndelsen. Det vil sige, at de både fungerer som projektudviklere, byggeadministratorer og efterfølgende administrerer de pågældende seniorbofællesskaber.     DOMEA Domea er Danmarks tredjestørste bygge- og boligadministration. Domea administrerer i alt ca. 36.000 almene boliger i hele Danmark. Boligerne ejes af omkring 125 lokale selvstændige boligorganisationer med egen identitet. Fordeling… Læs mere »Boligorganisationer

Stor tilfredshed med bofællesskaberne

  • af

De første seniorbofællesskaber var dybest set et stort eksperiment, fordi hverken beboerne eller fagfolkene havde nogen erfaringer med boformen. Set med beboernes øjne er eksperimentet lykkedes. Det er nemlig fælles for langt de fleste beboere, at de ikke bare er glade for at bo i bofællesskab. De er meget glade for det. Beboernes glæde ved boformen afspejler sig meget tydeligt i den spørgeskemaunderundersøgelse, der blev lavet i forbindelse med bogen Det store… Læs mere »Stor tilfredshed med bofællesskaberne

Verdens største seniorbofællesskab

  • af

Ligesom Næstved Der er mange, der mener, at et seniorbofællesskab ikke skal have flere end 30 beboere. Sådan tænker man ikke i USA, hvor alting som bekendt ikke bare er større. Men meget større. Det gælder også amerikanernes pendant til seniorbofællesskabet the retirement community.  Det største retirement community er Sun City i Arizona med 40.000 indbyggere. Det er lige så mange mennesker, som der bor i Næstved og omtrent lige så… Læs mere »Verdens største seniorbofællesskab

Stor undersøgelse om seniorbofællesskaber

  • af

  Hvad er det ideelle antal beboere i et seniorbofællesskab? Hvor mange venner har den gennemsnitlige beboer blandt naboerne? Hvor tilfredse er beboerne egentlig med at bo i seniorbofællesskab? Og hvad bliver fælleshusene brugt til? Alle disse spørgsmål og flere til får du svar på i bogen Det store eksperiment. Hverdagsliv i seniorbofællesskaberne. Bogen kan bestilles i enhver boghandel eller købes i på Byggecentrums hjemmeside. Bogen koster 250 kr. inkl. moms.… Læs mere »Stor undersøgelse om seniorbofællesskaber

Foredrag og fællesarrangementer

  • af

Selv om seniorbofællesskaberne har eksisteret i mere end 25 år, så er mange mennesker fortsat i tvivl om, hvad det egentlig vil sige at bo sådan et sted. Derfor er det en god idé at begynde nye projekter med et eller flere fællesmøder, der informerer sagligt om seniorbofællesskaberne.   Seniorboligen.dk kan formidle kontakt til relevante foredragsholdere, der har stor erfaring med alle emner, der vedrører seniorbofællesskaber. Fra planlægningen af bebyggelserne… Læs mere »Foredrag og fællesarrangementer

Download pjece

  • af

Download pjecen Værd at vide om seniorbofællesskaber Pjecen giver en kort introduktion til seniorbofællesskabet som bo- og livsform. Pjecen er udgivet med støtte fra Realdania og bygger på en stor interview- og spørgeskemaundersøgelse, der også er udkommet som bog. Se mere om bogen her. Pjecen findes i en trykt udgave, der kan rekvireres af kommuner, organisationer og foreninger ved at sende en e-mail til info@seniorboligen.dk.    

McCamant & Durrett Architects

  • af

Seniorbofællesskabet er en dansk opfindelse, men boformen har i de senere år også fået fodfæste i Nordamerika, hvor der findes omkring 30 bofællesskaber for ældre. De fleste af dem ligger i USA, men der er flere nye på vej i Canada. Det er arkitekten Charles Durrett, der har introduceret seniorbofællesskabet til USA. Durrett opholdt sig i Danmark i begyndelsen af 1980’erne, hvor han sammen med sin kone, arkitekten Kathryn MacCamant,… Læs mere »McCamant & Durrett Architects

Trygt naboskab

  • af

Seniorbofællesskabet blev opfundet en gruppe enlige kvinder i København i 1980’erne, der ønskede at skabe en mere tryg boform for ældre. Den ambition lever bofællesskaberne op til. Således fortæller hele 98 procent af beboerne, at de føler sig trygge ved at bo i bofællesskab. Det er et højt tal, der – også hvis man medregner de beboere, der ikke besvarede spørgeskemaet – vidner om, at seniorbofællesskaberne “leverer varen”, når det… Læs mere »Trygt naboskab

Fællesspisning

  • af

Fællesspisningen er en samlende begivenhed i de fleste seniorbofællesskaber. I to tredjedele af bofællesskaberne spiser beboerne sammen mindst en gang hver anden måned. Hertil kommer så de spontane grillaftener om sommeren. Der er generelt stor tilslutning t il fællesspisningerne. Mere end 80 procent af beboerne fortæller således, at de stort set deltager i arrangementerne hver gang. Som regel er det beboerne, der selv står i køkkenet. I nogle få bofællesskaber… Læs mere »Fællesspisning

Række- og klyngehuse

  • af

Omkring 85 procent af alle seniorbofællesskaber er etableret som række- eller klyngehuse. Selve boligerne adskiller sig ikke fra tilsvarende byggerier. Det vil sige, at alle boliger har deres eget køkken, bad og toilet ligesom et almindeligt rækkehus. Et seniorbofællesskab er altså ikke noget med, at man skal dele køkken eller bad med naboerne. Det specielle ved et seniorbofællesskab, der er opført som klynge- eller rækkehuse, er, at det udgør et… Læs mere »Række- og klyngehuse

Litteratur om seniorbofællesskaber

  • af

Ambrose, I. (1993) .Etablering af seniorbofællesskaber: Erfaringer fra tre projekter i Odense (SBI-meddelelse 97). Hørsholm. Statens Byggeforskningsinstitut. Boll Hansen, E., Dahl, A., Gottschalk, G. & Palsig Jensen, S. (2000). Ældre i bofællesskab. København og Hørsholm. Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut & Statens Byggeforskningsinstitut. Boligministeriet. (1996). Rapport fra arbejdsgruppen om bofællesskaber. København. Boligselskabernes Landsforening. (1985). Det er godt at ældre bor godt. København. Dejgaard, O. (1997). Registrant over 42 danske seniorbofællesskaber. København.… Læs mere »Litteratur om seniorbofællesskaber

Ansøg om en bolig

  • af

Alle seniorbofællesskaber, der er opført som almenyttige lejeboliger, har en venteliste, som man kan blive skrevet op på. Man skal være opmærksom på, at mange af bofællesskaberne ikke har pligt til at følge ventelisten. Beboerne kan altså frit vælge, hvem de vil have ind i bofællesskaber. Retten til selv at vælge de nye beboere adskiller de almene seniorbofællesskaber fra den traditionelle almene bolig. Til gengæld for den rettighed forpligter beboergruppen… Læs mere »Ansøg om en bolig

Krav til nye beboere

  • af

Alderskrav I størstedelen af seniorbofællesskaberne skal man være 50 eller 55 år for at få en bolig. For ægtepar gælder det typisk, at kun en af ægtefællerne behøver at leve op til aldersgrænsen. Der er også seniorbofællesskaber, hvor man ikke har aldersgrænser, men derimod en regel om, at beboerne ikke har hjemmeboende børn. Ifølge de undersøgelser, der er foretaget, har denne regel ikke givet anledning til problemer. Beboernes alderssammensætning synes… Læs mere »Krav til nye beboere

Fællesaktiviteter

  • af

Der kan være meget stor forskel på antallet af fællesaktiviteter fra seniorbofællesskab til seniorbofællesskab. Nogle steder er fælleshuset stort set i brug dagligt. Andre steder kun ganske få gange om året. I det store flertal af bebyggelserne er fælleshuset i brug to-tre gange om uge. Ikke overraskende er en af de mest udbredte aktiviteter i seniorbofællesskaberne: kortklubberne. Det foretrukne spil synes at være whist, men der spilles også bridge og… Læs mere »Fællesaktiviteter

Bestyrelsen

  • af

Stort set alle seniorbofællesskaber har en bestyrelse. Blandt undtagelserne er et bofællesskab, hvor beboerne af principielle grunde har fravalgt at have en bestyrelse ud fra et ønske om, at ingen i beboere skal stå over andre. Læs mere »Bestyrelsen

Udvalgene

  • af

Ni ud af ti seniorbofællesskaber har et eller flere beboerudvalg, der tager sig af aktiviteter, der falder udenfor bestyrelsens arbejdsområde. De to mest almindelige udvalg er henholdsvis haveudvalget, der har ansvaret for de grønne fællesarealer og aktivitetsudvalget, der står for de sociale arrangementer som udflugter, julefrokoster og fællesspisning.Læs mere »Udvalgene

Beboerdemokratiet

  • af

Der vil helt uundgåeligt opstå gnidninger, når en større gruppe mennesker skal arbejde sammen og træffe beslutninger. Sådan er det også i seniorbofællesskaberne. Det overordnede billede er dog, at samarbejdsproblemerne ikke fylder ret meget. Eller i hvert fald fylder mindre, end man kunne tro. Et godt eksempel herpå er, at 81 procent af beboerne mener, at deres beboerdemokrati funger godt eller virkelig godt. 15 procent beskriver beboerdemokratiet som ”hverken godt eller… Læs mere »Beboerdemokratiet

Fælles arbejdsopgaver

  • af

I et ethvert seniorbofælleskab er der en række praktiske arbejdsopgaver, der løbende skal løses. De fleste steder udfører beboerne selv en del af de praktiske arbejdsopgaver, men der kan være stor forskel på, hvor mange man påtager sig. Læs mere »Fælles arbejdsopgaver

Venskaber

  • af

En af de oprindelige ambitioner med seniorbofællesskabet var at skabe en boform, der sikrede, at beboerne fik et stærkt socialt netværk i alderdommen. Det er vigtigt, fordi et godt og forgrenet netværk nedsætter risikoen for ensomhed, utryghed og kedsomhed. Et langt stykke hen ad vejen synes seniorbofællesskaberne at have indfriet ambitionen. Således fortæller 88 procent af beboerne, at de har fået nye venner eller meget gode bekendte blandt naboerne. 39… Læs mere »Venskaber

At være ny beboer

  • af

Det kan være sin sag at flytte ind i et seniorbofællesskab, hvor størsteparten af beboergruppen har kendt hinanden igennem mange år og måske har været med til at skabe traditionerne og hverdagrutinerne i bebyggelsen. Der er da heller ingen tvivl om, at det er en god strategi, hvis man som en ny beboer bruger lidt tid på at stikke en finger i jorden, inden man begynder at komme med ændringsforslag… Læs mere »At være ny beboer

Nabohjælp

  • af

Når man beder bofællesskabernes beboere om at opregne gevinsterne ved deres boform, så nævner de fleste af dem, at en af de helt store fordele er, at der altid er nogen til at kigge efter huset, tømme postkassen og vande blomsterne, hvis man er bortrejst i nogle dage. Men den gensidige nabohjælp indskrænker sig ikke til at kigge efter hinandens boliger. Der er masser af eksempler på, at beboere har… Læs mere »Nabohjælp

Som alle andre hjemmesider, anvender vi cookies her på seniorboligen.dk.

OK Mere info