Der vil helt uundgåeligt opstå gnidninger, når en større gruppe mennesker skal arbejde sammen og træffe beslutninger. Sådan er det også i seniorbofællesskaberne. Det overordnede billede er dog, at samarbejdsproblemerne ikke fylder ret meget. Eller i hvert fald fylder mindre, end man kunne tro.
Et godt eksempel herpå er, at 81 procent af beboerne mener, at deres beboerdemokrati funger godt eller virkelig godt. 15 procent beskriver beboerdemokratiet som ”hverken godt eller dårligt”, mens kun fire procent mener, at demokratiet i bebyggelsen er dårligt. Hvis seniorbofællesskaberne havde et alvorligt problem med beboerdemokratiet, ville disse tal se anderledes ud.
Det er ikke ensbetydende med, at seniorbofællesskaberne ikke har udfordringer med at få beboerdemokratiet til at fungere. Men generelt er der tale om ret små eller overskuelige udfordringer. Eksempelvis er den hyppigste anke mod beboerdemokratiet, at fællesmøderne er kedelige og langtrukne, fordi selv helt små beslutninger bliver diskuteret igennem på kryds og tværs.
Der er dog også eksempler på bofællesskaber, hvor man har haft større problemer. De kan for eksempel bestå i, at et stort mindretal i beboergruppen er utilfreds med de beslutninger, som flertallet har truffet. Det kan føre til interne spændinger, der både kan være langvarige og præge samværet i beboergruppen negativt.