Ligesom Næstved
Der er mange, der mener, at et seniorbofællesskab ikke skal have flere end 30 beboere. Sådan tænker man ikke i USA, hvor alting som bekendt ikke bare er større. Men meget større. Det gælder også amerikanernes pendant til seniorbofællesskabet the retirement community.
Det største retirement community er Sun City i Arizona med 40.000 indbyggere. Det er lige så mange mennesker, som der bor i Næstved og omtrent lige så mange indbyggere som i Ikast, Middelfart og Haderslev tilsammen.
Træer som puddelhunde
Det er ikke kun indbyggertallet, der er usædvanligt i Sun City. Det er byplanen også. Stort set hele byens vejnet er anlagt i cirkler ligesom årringene i et træ. Som besøgende tager det lidt tid at orientere sig i det cirkulære univers og man er dømt til at fare håbløs vild, hvis gps’en sætter ud.
Men bortset fra byplanen fremstår Sun City overraskende almindelig. Det er lidt ligesom at køre rundt i en forstad, der bare bliver ved og ved. Men en forstad uden skoler. Uden legepladser. Og uden uorden. Det er nemlig kendetegnende for Sun City, at vejene, fortovene, parkeringspladserne og de små parker er ekstremt velholdte. Det samme gælder haverne med deres kaktuser og knuste, grønmalede skærver, der skal minde om græsplænerne oppe i Nordstaterne, hvor de fleste af beboerne kommer fra.
Al den orden og renlighed har sin egen charme, men af og til drives pertentligheden helt ud til kanten. Den oplevelse får man, når man kører forbi de mange citron- og appelsintræer, der er faconklippede ligesom puddelhunde. Men sådan er Sun City. Her er simpelthen intet, der støder øjet. Ikke engang skraldespandene. De er nedsænkede i indskørslerne og kun synlige for det trænede øje.
Aktiv alderdom
Sun City har ikke nogen bykerne, men bare et par søvnige indkøbscentre med supermarkeder og diverse butikker. Byens sociale omdrejningspunkter er de fem rekreationscentre, der er velforsynede med fitnessrum, værksteder, billardborde, bowlingbaner, hobbyrum, mødelokaler og svømmebassiner i olympiske mål. Sun City har også sin egen udendørsscene, hvor blandt andre Victor Borge har optrådt. Og så må man heller ikke glemme de syv golfbaner, der ligesom de kunstige søer er en integreret del af bymiljøet.
Der er næppe den hobby, indbyggerne ikke kan dyrke. Fra modeltog til forfatterkurser. Sådan har det været siden byen blev grundlagt helt tilbage i 1960 af storentreprenøren Del Webb. Del Webb havde nemlig fået den fixe idé, at fremtidens ældre ville have flere penge, bedre helbred og stille højere krav til alderdommen, end man gjorde tidligere i århundredet. Derfor ønskede han at skabe en seniorby, hvor de ældre kunne få en aktiv alderdom, som der stod i de første salgsbrochurer for byen.
Det var godt set af Del Webb. Han fik da heller aldrig grund til at fortryde sin investering. Sun City blev en enorm succes. Alene den weekend, hvor de første prøvehuse blev udbudt til salg, besøgte 100.000 mennesker den udstykning, hvor byen senere skulle skyde op. Og i løbet af 60’erne og 70’erne fulgte en stribe af nye Sun City’er i stater som Florida, Texas og Nevada.
De frivilliges by
Når man krydser bygrænsen til Sun City passerer man et skilt med ordene De Frivilliges By. Det er ikke nogen overdrivelse. Sun City ville simpelthen falde fra hinanden, hvis ikke det var for de frivillige. Det er de frivillige, der vedligeholder de små parker og faconklipper appelsintræerne. Det er frivillige, der administrerer byen og fungerer som “udenrigspolitisk nævn” i forhold til omverdenen. Det er frivillige, der handler ind for de syge og svage. Og det er de frivillige, der holder i hånden på hospitalet, når ens ægtefælle gennemgår en stor operation.
Det er også frivillige, der bemander byens vagtværn. Folk på gennemrejse i Sun City vil dog næppe lægge mærke til, at der kun er tale om et privat værn. Medlemmerne af Sun City Posse kører nemlig rundt i biler, der ikke er til at skelne fra rigtige politibiler. De er klædt i uniformer, der stort set er identiske med rigtige politiuniformer. Og de bærer rigtige våben som rigtige politimænd. Det er først, når det pludselig dæmrer for én, at alle byens politifolk er over 70 år, at man indser, at der vist ikke er tale om et helt almindeligt poltikorps.
Mange af de frivillige fortæller, at de tog til Sun City med den tanke, at de bare skulle drive den af og dyrke deres fritidsinteresser. Det er da også helt almindeligt, at indbyggerne bruger deres første tid i byen på at bowle, spille golf eller snedkerere i hobbyværkstederne. Men efter et års tid oplever mange, at det er underligt utilfredsstillende ikke at lave andet end at dyrke deres fritidsinteresser. Der er simpelthen ikke tilstrækkeligt med eksistentielle kalorier i et liv, der er bygget op omkring rekreative hobbyer.
Det er ret præcist, når den erkendelse melder sig, at mange af indbyggerne begynder at arbejde frivilligt. For ikke så få bliver det frivillige arbejde ganske enkelt en erhvervs karriere nummer to. Og med alle de skrøbelige naboer er der nok at tage sig til i Sun City for folk med store hjerter.
Verdens største seniorbofællesskab
Umiddelbart er det vanskeligt at forestille sig to boformer, der er mere forskellige end Sun City og de små, hyggelige seniorbofællesskaber i Danmark. Men der er faktisk en del lighedspunkter. Eksempelvis er beboerne i seniorbofællesskaberne ikke mindre ærekære end indbyggerne i Sun City, når det gælder om at holde deres boligområde pænt. Godt nok er der ingen faconklippede appelsintræer i bofællesskaberne, men bebyggelserne er på mange måder lige så sirligt velholdte som Sun City.
Det er også karakteristisk, at både bofællesskabernes beboere og sun citianerne taler varmt om deres boligmiljø og naboskabet. Begge steder fremhæver beboerne, at de føler sig helt trygge ved deres naboer. Og begge steder sammenligninger man ofte sit boligmiljø med den gamle dages landsbyer og byernes solidariske nabolag.
Endelig er det et påfaldende lighedspunkt, at beboerne i både bofællesskaberne og indbyggerne i Sun City udtrykker meget stor tilfredshed med at bo, som de bor. De er ligeglade med, at der af og til er nogen, der synes, at det er lidt ghettoagtigt at bo i et boligområde, hvor der kun bor andre seniorer.
Med disse lighedspunkter i baghovedet er Sun City faktisk ikke så forskellig fra bofællesskaberne. Hvis man strammer den lidt, kunne man endda argumentere for, at Sun City er verdens største seniorbofællesskab. I hvert fald kan man nok konkludere, at begge boformer snurrer om den samme kerne, nemlig ønsket om at tilbringe alderdommen i et trygt boligmiljø og et stærkt naboskab.
Max Pedersen