Seniorbofællesskabet er en dansk opfindelse, men boformen har i de senere år også fået fodfæste i Nordamerika, hvor der findes omkring 30 bofællesskaber for ældre. De fleste af dem ligger i USA, men der er flere nye på vej i Canada.
Det er arkitekten Charles Durrett, der har introduceret seniorbofællesskabet til USA. Durrett opholdt sig i Danmark i begyndelsen af 1980’erne, hvor han sammen med sin kone, arkitekten Kathryn MacCamant, studerede aldersintegrerede bofællesskaber.
Umiddelbart efter årtusindskiftet begyndte Durrett at interessere sig for seniorbofællesskaber, som han også har skrevet en bog om. Bogens titel er The Senior Cohousing Handbook.
Charles Durrett etabelerer sine bofællesskaber The Nielsen Method. Det vil sige, at beboerne gennemgår to studiekredse. En første studiekreds, hvor de kun diskuterer, hvad de egentlig vil med deres naboskab/det sociale fællesskab. Og en efterfølgende studiekreds, hvor de tegner bofællesskabet sammen med en arkitekt.
Charles Durrett har navngivet metoden efter Henry Nielsen, der i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne var projektleder i forbrugerorganisationen Boligtrivsel i Centrum. Boligtrivsel var i den periode med til at etablere næsten 100 seniorbofællesskaber. De blev alle etableret efter den samme todelte studiekredsmodel, som Henry Nielsen udviklede. Den den model, som Charles Durrett har importeret til USA.
Besøg McCamant & Durrett Architects hjemmeside her
