Omkring 85 procent af alle seniorbofællesskaber er etableret som række- eller klyngehuse. Selve boligerne adskiller sig ikke fra tilsvarende byggerier. Det vil sige, at alle boliger har deres eget køkken, bad og toilet ligesom et almindeligt rækkehus. Et seniorbofællesskab er altså ikke noget med, at man skal dele køkken eller bad med naboerne.
Det specielle ved et seniorbofællesskab, der er opført som klynge- eller rækkehuse, er, at det udgør et selvstændigt boligmiljø. Det udgør en slags enklave med et særlig stærkt naboskab. Den centrale bygning i disse boligmiljøer er fælleshuset, der ofte er placeret i midten af byggeriet, hvor det kan ses fra alle boligerne.
Størsteparten af de seniorbofællesskaber, der er opført som klynge- eller rækkehuse, er indrettet på den måde, at alle boligerne støder op til det samme fællesareal. Den måde at placere boligerne på skaber tryghed, fordi beboerne har et godt overblik over, hvad der sker i bebyggelsen. De fleste beboere synes også, at det er hyggeligt at bo på den måde. Det kan minde om at bo i en lille, intim landsby, hvor alle kender hinanden.
I langt de fleste række- og klyngehus-bebyggelser har hver bolig en lille baghave, hvor man kan passe sig selv, uden at alle de andre beboere kan følge med i, hvad man foretager sig. Da haverne er ganske små, har man sjældent samme grad af privathed som i en villahave.
Billedet er bragt med tilladelse fra arkitektfirmaet Vandkunsten og stammer fra bogen “Det store eksperiment”.